Tak til alle vores søde læsere...

...Nu er livet trillet i gang igen herhjemme, og vi kan se tilbage på et halvt år sprængfyldt med oplevelser, som vi aldrig vil glemme. Vi er rigtig glade for, at mange fulgte med på vores blog – tak for det!






















Kærlig hilsen
Mads & Maria

På vej hjeeeeeeem! :-D

Nu mangler vi bare lige, at de her to timer i Vancouver Airport skal gå. Træls man allerede ligner bæ og er helt træt bare ved TANKEN om 10 timer i det samme, triste flysæde og ondt i ryggen og flere sikkerhedstjek... ja, det er tørre rundstykker med sådan en flyrejse, er det!;-P

Ved siden af sidder de to vel nok tykkeste trunter fra London og chit-chatter, mens den ene bapper i en cola. Udenfor er vejret det mest tågede, man har set længe. Som at være inde i en tæt sky. Sådan har det været i dagevis her i Vancouver, i øvrigt. Mads er på jagt efter vand til klynkemåsen her (altså mig – udover den generelle klynk har jeg en ski-skade i form af forstrukket lårmuskel af en art, som jeg gerne fortæller verden (aka Mads) om tit og ofte), og på TVet i loftet sender de igen og igen Obamas indsættelsestale. Med andre ord: Her går det fint, vi har det godt og ser frem til at komme hjem:-)

Jaja, så ligner man en hængt eksamenskat...

...men nu med flot Kenny Fung-hår! - endnu engang. Men nu har jeg så også måttet sige farvel til Kenny. Det var sidste klip inden Danmark. Han påstår, at grunden til jeg ikke selv kan føntørre mit hår lige så fint, som han kan, er, at jeg er for utålmodig?! Aner ikke, hvor han får det fra...


















Kærlig hilsen
Maria

Så er der flere billeder fra koncerten!

Ih, sikke heldigt at vi kunne få de her billeder! Der er rigtig mange fine, og I kan tydeligt se kirken og masser af de mennesker, vi hygger os med hver søndag:-) Vi har heller ikke rigtig kunnet få os til at tage kameraet med og sådan gå og knipse løs af folk – det virker ligesom lidt turistagtigt. Så nu er vi glade for at have fået billeder alligevel.

Se dem her!

Det er helt trist, at vi snart ikke skal spille der mere:-( 14. december har vi tre kvarters julekoncert (et udendørs arrangement på Granville Island i forbindelse med anden juleunderholdning), derefter en prøve for dem, der har lyst – og så er der juleferie. Og det var det. Suk!

Jeg har fået mig en beundrer i orkesteret. Han hedder vist nok Gordon, og han synes, jeg spiller så godt!;-) Han har en ph.d. i noget musik, er fløjtelærer og så underviser han i musikhistorie og spørger os derfor altid om alle mulige underlige gamle danske traditioner, som vi aldrig kender...hehe. Det er rigtig hyggeligt. Han kom en dag og spurgte meget interesseret til vibrato, og hvad skik og brug er dér i Danmark, for her er det ikke noget man har diskuteret og næsten ingen bruger det. Og så måtte jeg jo demonstrere min måde at bruge det på vha. 4 takter fra Share My Yoke (det eneste jeg lige kunne komme på)....;-)

Kærlig hilsen
Maria

Når der ikke var et Mads & Monopolet-podcast, sådan som man havde set frem til

Vi plejer ellers altid at høre Mads & Monopolet lørdag morgen. Dybt skuffende. Men så fandt vi selv på noget morgenunderholdning. Sjov og spas med frugt. Mads vandt.


























































































Sjove frugthilsner
Grimme elefantMaria, der ikke forstår, hvordan Mads kan se sød ud med mandariner i næsen

Om alle de ting, I sagtens kan undvære

Vi har af praktiske årsager forsket en del i, hvad man egentlig kan med få midler, særligt ud i madkunsten. Her kommer en liste med ting, man sagtens kan:

- riste brød på en pande (ud med brødristeren)
- lave toast på en pande ved at mase brødet med en spatel (ud med toastjernet)
- piske æggehvider med en gaffel (ud med elpiskeren)
- lave sauce med en anden spatel (ud med piskeriset)
- lave tærtedej med hånden (ud med kagerullen)
- bage tærten i lasagnefad (ud med tærtefadet)

Her ses Mads i aktion med et par toasts!


































Kærlig hilsen
Mads & Maria Hüttemeier

Jul, juuuul, JUL!

Jubii, SE hvad mor Birte har sendt os! Nu kan vi næsten ikke vente til det blir 1. december. Så bliver der ræs hen til kassen med de mange pakker. Nu må vi se, hvem der kan stå tidligst op!

Samtidig er det blevet jul i alle butikkerne og også hos vores naboer, som er to spansktalende mænd, som ikke er ret høje. Man må sige, det er nogen ordentlige kugler...






















I øvrigt er vi vist måske nok næsten blevet inviteret til jul d. 24. (her har de jo rigtig jul d. 25.) til familiespisning hos Jim og Louise, det ene lægepar Mads arbejder sammen med. Eller det er egentlig kun manden, han arbejder med. Nu må vi, hvad det ender med.

Glade julehilsner
Maria