Vi havde en fantastisk tur!!!!!
Hvor skal jeg næsten begynde? Der er bare alt for meget at fortælle fra de 18 dage. Det ville tage en hel roman (men heldigvis en god én) at nå fra halte Jack og snakkesalige Cheryl med de hjemmelavede, tykke pandekager med lidt for mange rodfrugter i, frisk papaya og verdens mest overgroede tørre, tropiske have til Aina Nalus saltvandspool og boligbladsværelset med den overdrevent store bruseniche – "alt holdt i natursten, mørkt træ og sandfarver". For slet ikke at tale om Kaua'i, der i al sin enkelhed var en betagende regnskov. Fra den ene ende af skalaen til den anden. Men alle de steder vi boede, var gode. Rigtig, rigtig gode. På hver sin måde. Mads er helt stolt over, at hans fine plan klappede så perfekt. ALT var bestilt hjemmefra af den herre, alle dokumenter lå i rækkefølge i en bestemt plastikmappe – og Mads glædede sig som Peter ved juletid, mens han fandt stederne og lejede bilerne og læste løs i guidebogen om alt det, han så gerne ville se. Ja, man bliver helt varm om hjertet....;-)
Her kommer jeg med min hårde dom over Waikiki Beach, Oahus mest berømte turiststrand.
Det undrer mig helt, at mine fingre og tæer ikke stadig er i rosin-mode, for jeg har været under vand for de næste 7 år på denne ferie! Ferskvandspools, saltvandspools, varme jacuzzis, lange brusebade og nåja; Stillehavet fra mindst 10 strande B-) Hvor jeg så med nød og næppe undgik at drukne et par gange. Eller sådan føltes det i hvert fald. Saltvand helt ind i hjerneposen, er jeg sikker på. Vi måtte finde en sten-omkranset børnestrand til mig... før jeg kunne slappe nok af i bølgerne til at snorkle. Pinligt. Men faktum. Det er også blevet til noget, der ligner hudfarve og dertilhørende "hvid bikini" til mig (nææææh, ser man det! hun HAR pigment) – trods faktor 30. Troede så næsten det skulle blive slidt af, da vi så Papohaku beach på Moloka'i. Stranden var øde og smuk som ind i hel****. De lokale kom der ikke når det blæste. Det er fordi, de godt kunne regne ud, at en 3 mil lang strand er i stand til at sandblæse sine gæster. Det kunne vi ikke regne ud. Vi var de dumme tyskerturister, der bare tog afsted alligevel – og løb rundt nede på stranden og spjættede med benene som Kylling på speed og sagde "Se, der er...AV... sådan en...AV, AV for pokker, AV, stå lige foran mig!" Dumt, men fantastisk:-)
Rundvisning i haven, Pineapple Inn, Maui
Her kommer turens stemningsord i aldeles scatter brain-rækkefølge:
lufthavne, "you have been randomly selected", ja sikkert, fast food, for meget fast food, tårnhøje palmer i hundredvis, nedfaldne kokosnødder, tørre, pistne skråninger, gamle vulkaner, sød ananas, papaya, gekkoer, jubiii, anoler, jubii firben, jubi, ingen slanger, satans, ingen fugleedderkopper, pyha, regnskov, ler-smat, bregner, tropiske fugle, potteplanter gone bad, MYG, MYG, MYG, stik, stik, stik, stik, stik, stik, stik, smukke vandfald, hiking, rød jord, støv, vabler, hawaiianer i pick-up truck, shave ice, farmers' market, Hr. Ørn, Jack & Cheryl, lomi lomi, cheeseburger from hell, faktor 30, laaaaaaaaaaaaaange strande, sort sand, hvidt sand, sand i badebukserne, crazy surfere, farlige strømme, kæmpe bølger, stejle klipper, floder, tropiske fisk & os med snorkel, Maui Ocean Center, frø fra plumeria, ukulele, aunties der synger, mandedamer, Jurassic Park, overgearede amerikanere, Ford Mustang Convertible, verdens vådeste regn, honu og hajer, Hibiscus, macadamia nuts og regnbuer.
Secret Falls, Kaua'i (jeg siger ikke noget vigtigt... fornem blot begejstringen)
OG HER KAN MAN SE BILLEDER! (202 ud af 923 Hawaii-fotos! B-) )
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hej fine jer. AAAAAAAAH, hvor lyder det altsammen dejligt. Men jeg fornemmer at der simpelthen er et meget solidt behov for at vi snart får os en skypedate - har jeg ret? Det der meget resuméagtige indlæg af næsten tre uger på hawaii er jo SLET ikke nok for mig... :) Lad os snarligt mailes ved om det.. :)
Kærligst Maisøs
(Pst... www.mai-paa-rejsevej.blogspot.com)
Send en kommentar