søndag den 5. oktober 2008

Roar, roar!!

En hel dags canadisk kultur kulminerede i selskab med 33.000 andre mennesker under det store, oppustelige tag på B.C. Place Stadium. Vi skulle se amerikansk football! Jubiiii!






Eller rettere sagt.. Canadisk Football! For nænæ... vi har jo vores helt egen særlige form for football her i Canada. Og NFL vil vi ikke være med i, og det er ikke fordi, vi spiller dårligere end amerikanerne. NÆ! Det er jo fordi, at vi har nogle bedre regler end amerikanerne. Så vi har vores egen liga CFL (Canadian Football League).
Efter at have set spillet, må jeg undrende konstatere, at de nok har ændret lidt på en eller anden form for diffus offside-regel-detalje for at gøre spillet unikt, for det lignede altså til forveksling en sport, jeg har set transmitteret fra en amerikansk storby en nat i februar hjemme i Danmark.

Men FEDT var det! Kampen stod mellem hjemmeholdet B.C. Lions og de dumme, dumme upopulære Hamilton Tiger Cats, som blev buhet velkommen på banen og heldigvis tabte 40-10 til 'ouuuuuurrrrr Beeeee Ceeeee LIIIIIIIIIOOOOONNNNSSSSSS!!!!'

Der var vildt god stemning, og de forstår virkelig at lave et show ud af det. 60 minutters effektiv spilletid i en kamp, der tog cirka 3 timer, men det føltes ikke langtrukkent. Man kunne jo altid kaste et lille blik ned på cheerleader-trunterne (Felions!), gnakse lidt på en footlong hotdog eller lytte lidt til kommentatoren, den høje musik og de begejstrede fans rundt omkring. De gik virkelig meget op i at støtte hjemmeholdet B.C. Lions med tilråb, klapsalver, orange/sort udklædning og store orange skumgummi-løvepoter, mens de skreg 'ROAR, ROAR!!!'




Og sådan sluttede så vores canadiske lørdag.. tilbage med Skytrain til Burrard, ned af Melville Street og på hovedet i seng:-)

Kh
Mads

Ingen kommentarer: