søndag den 27. juli 2008

$2000...ZIP!


I går var vi i IKEA i Coquitlam. Og det var fa**** sjovt. Og rigtig hårdt. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft så ondt i fødderne. Vi brugte hele dagen på det: Spiste morgenmad kl. 7. ca. (ikke noget problem, eftersom vi hver morgen indtil i dag er vågnet mellem 5 og 6. Friskere end tartar. Rigtig forbandet, men også meget fedt og A-menneskeagtigt.) Nå, men efter maden tjekkede vi ud og tog så op i lejligheden med al vores bagage – og derfra videre til IKEA nogenlunde til åbningstid kl. 10. Vi var hjemme igen ved 16.30-tiden, og det bedste var, at alle de store ting (seng, bord, stole mv.) blev leveret kort tid efter med "Same Day Delivery". Fin ordning. Butikken var i øvrigt IKEAs største i Canada, næsten dobbelt så stor som den i Århus.

Vi købte ind i to omgange efter en nøje udarbejdet liste, naturligvis... Men det var fordi, vi havde spurgt os for ved skranken, og levering til samme dag var efter først til mølle. Kineserfyren anbefalede os derfor at komme med vores varer inden kl. 13 for at være nogenlunde sikre på at få en plads på lastbilen. Så vi shoppede om kap med risikoen for at skulle sove på gulvet! Rimelig stressende, da folk (og børn) begyndte at strømme ind efter en times tid. Til sidst var det en øvelse i sig selv at holde fokus. Men vi nåede det. Vores smarte træk var så at holde frokostpause (IKEA-kødboller er præcis det samme i Coquitlam som i Århus kan vi afsløre) inden vi skulle til at finde alle småtingene. Som vi så ville tage med hjem i bus og tog. HÅRDT! Mads var fuldstændig gennemblødt af sved, for han bar det meste og hans skulder var helt blodsprængt. Men hjem kom vi da.











Vi har også fået samlet det hele nu (uden at Mads er gået fra mig), og er glade for det hele. Første nat i nye senge gav endelig søvn til kl. 8!

Kærlig hilsen
Maria


1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hehe.. Jeg elsker når du gør det dér med øjnene :D Hallo, kom snart med nogle billeder af møblerne og lejligheden? Eller er det bare mig der ikke har fattet at de allerede ER lagt ud på nettet? Huum...